Kort fortalt

På voksenhandicapområdet efterspørges særlige sundhedsfaglige kompetencer hos medarbejdere, der arbejder inden for dag- og botilbud. Denne uddannelse er specielt rettet til pædagogiske assistenter. Den pædagogiske assistent vil arbejde med et fokus på sundhedsfremme og forebyggende indsatser, herunder sundhedspædagogik, empowerment og borgerens ressourcer. Ligeledes styrkes konkrete kompetencer hos medarbejderen, således at denne kan observere og handle på de mest basale sundheds-, pleje- og omsorgsmæssige opgaver og behov hos målgruppen.

Hold
Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus.
Info om fag

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er pædagogiske assistenter, der arbejder inden for voksenhandicapområdet

Beskrivelse:
Den pædagogiske assistent kan anvende den pædagogiske faglighed i et samspil med pleje og omsorgsopgaver. Dette sker i et respektfuldt afstemt relationsarbejde, med vægt på sundheds- fremme og sygdomsforebyggelse, i samarbejdet med borgeren med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.
Med afsæt i borgerens perspektiv, empowerment og livskvalitet kan den pædagogiske assistent reflektere og handle etisk i forhold til spørgsmål om intimitet og personlige grænser, der gælder såvel i forhold til borgeren og egen rolle.
Den pædagogiske assistent kan understøtte en sundhedspædagogisk indsats i samarbejde med borgeren omkring sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tiltag i et helhedsperspektiv i forhold til kost, motion og mental trivsel. Dette skal ske under hensyn til borgerens ønsker, ressourcer og belastninger.
Med udgangspunkt i et kendskab til relevante livsstilsbetingede sygdomme hos voksne med nedsatte psykiske og fysiske funktionsnedsættelser kan den pædagogiske assistent indsamle og handle på basale data vedrørende somatiske observationer herunder væskemangel, smerter, fordøjelse/obstipation, fejlernæring, vejrtrækning, kredsløb, vandladning, søvn, hygiejne, medicinpåvirkning osv.
Den pædagogiske assistent kan bruge sundhedspædagogiske overvejelser til at handle i spændingsfeltet mellem omsorgspligt og selvbestemmelse på baggrund af de lovgivningsmæssige rammer.
Den pædagogiske assistent kan kommunikere ligeværdigt og konfliktminimerende under hensyn til den enkeltes forudsætninger og ressourcer til at kommunikere.
Den pædagogiske assistent kan dokumentere, observere og formidle pædagogiske iagttagelser i samspil med relevante sundheds-, pleje og omsorgsaspekter til kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere. Ligeledes kan pårørende og frivillige inddrages ud fra borgerens samtykke.

Fagnummer: 48295 Voksenhandicap - omsorg, sundhed og pædagogik Varighed 10 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 6.044,00
Kursuspris
AMU:
DKK 0,00
Uden for målgruppe:
DKK 6.044,00